Go Back

Moules Frites

Moules Frites er en fantastisk lækker spise, faktisk er det en af mine favoritretter. Den kan spises enten som forret eller hovedret. Det afhænger bare af mængden af muslinger og frites.
Den er også kendt som Belgiens nationalret, og kommer du til Belgien, skal du smage den på en restaurant, med udeservering og en af deres skønne øl til. DET kan anbefales.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 45 min
Ret Forret, Hovedret
Køkken Fransk
Antal 2

Ingredienser
  

  • 3-4 stk Bagekartofler
  • 0,5 dl Olivenolie
  • 3 tsk Flagesalt
  • 1 kg Friske blåmuslinger
  • 1 stk Skalotteløg
  • 3 fed Hvidløg
  • 2 dl God hvidvin
  • 1 dl Piskefløde
  • 1 håndfuld Bredbladet persille

Sådan gør du
 

Frites

  • Skræl bagekartoflerne og skær dem i flotte pommes frites
  • Put dem i en skål med olivenolie og flagesalt og rod godt rundt, så salt og olie fordeler sig på alle dine frites. Du kan evt. tilføje tørret timian eller chiliflager.
  • Læg dine frites på en bageplade med bagepapir. Spred dem ud så de ikke rører ved hinanden, så bliver de sprødest.
  • Bag dine frites i på 200 grader (varmluft) i 35-45 minutter. Du kan vende dem undervejs. Der er forskel på ovne, så hold øje med dem. Dine skal måske have lidt længere eller lidt kortere tid.

Moules

  • Rens muslingerne og bank dem let mod en hård overflade. Du renser dem ved at skrubbe dem under rindende vand. Dem der ikke lukker sig, eller hvor skallen er i gået i stykker smider du ud.
  • Pil dine løg og hak dem fint. Både skalotte løg og hvidløg. Løg klares i god olie i en store varm gryde. Hvis du er til lidt ekstra spice i livet, kan du også tilsætte lidt chili tørret eller frisk.
  • Nu lægger du muslingerne i gryden og varmer dem med i 30-60 sekunder. Derefter hælder du hvidvin over og lægger et tætsluttende låg på gryden.
  • Muslingerne skal dampes i 3-7 minutter. De skal have åbnet sig. Du kan ryste gryden let undervejs.
  • Nu skal væden sigtes fra, ned i en skål. I en anden skål lægger du muslingerne og putter et låg over, så de holder sig varme. Smid de muslinger ud, der ikke har åbnet sig. Væden hælder du tilbage i gryden og koger ind til ca, halvdelen. Hold godt øje, det går faktisk stærkt.
  • Når du har ca 1 dl hvidvinssauce tilsætter du fløden. Skruer ned for varmen og smager til med salt og peber. Nu hælder du muslingerne tilbage i gryden. Husk kun de åbne! Og koger det hele op i et par minutter.
  • Et voila, Moules Frites på Belgisk maner.