Rens muslingerne og bank dem let mod en hård overflade. Du renser dem ved at skrubbe dem under rindende vand. Dem der ikke lukker sig, eller hvor skallen er i gået i stykker smider du ud.
Pil dine løg og hak dem fint. Både skalotte løg og hvidløg. Løg klares i god olie i en store varm gryde. Hvis du er til lidt ekstra spice i livet, kan du også tilsætte lidt chili tørret eller frisk.
Nu lægger du muslingerne i gryden og varmer dem med i 30-60 sekunder. Derefter hælder du hvidvin over og lægger et tætsluttende låg på gryden.
Muslingerne skal dampes i 3-7 minutter. De skal have åbnet sig. Du kan ryste gryden let undervejs.
Nu skal væden sigtes fra, ned i en skål. I en anden skål lægger du muslingerne og putter et låg over, så de holder sig varme. Smid de muslinger ud, der ikke har åbnet sig. Væden hælder du tilbage i gryden og koger ind til ca, halvdelen. Hold godt øje, det går faktisk stærkt.
Når du har ca 1 dl hvidvinssauce tilsætter du fløden. Skruer ned for varmen og smager til med salt og peber. Nu hælder du muslingerne tilbage i gryden. Husk kun de åbne! Og koger det hele op i et par minutter.
Et voila, Moules Frites på Belgisk maner.